1 post tagged “samfund”

Eller har jeg? Måske ligger det inhærent i børn, at forældre er til for at samle gummistøvler op fra entregulvet og slikpapir op fra sofaens dybder. I hvert fald blev fænomenet nu kendt som bananskrælsvirus mig bekendt, da jeg havde en lille snak med min datter om, at der faktisk ikke var andre i huset til at rydde hendes garn-tårns-edderkoppespind-tyverialarm-kaos op end mig og hende - og at jeg ikke havde tænkt mig at gøre det. Hendes tiltro til at en mystisk (h)ånd rydder op efter hende, er grænsende til det rørende og det vanvittigt irriterende. Jeg har ageret oprydder så mange gange, at hun har opbygget forventning om at det sker automatisk. Det har jeg besluttet at lave om på.

Så kom jeg til at tænke på at samme princip gør sig gældende i samfundet. Og alle mulige andre steder. Kollektiver (her mener jeg samlinger af mennesker, ikke en tresseragtig boform) lider altid under undtagelsen for reglerne, ham eller hende, der gerne vil nyde, men ikke yde. Vi har alle sammen vores grund til at undvige: Jeg har travlt, det er bare i dag, det er kun et enkelt stykke papir, jeg har betalt så mange andre gange, det er urimeligt at jeg skal gøre det... osv. Herunder bananskrælssituationen, hvor vi efterlader andre med det tiloversblevne under henvisning til: Det er bare en bananskræl. Ja, gu er det det, men sådanne skræller skrubber ikke selv op i skraldespanden, men bliver liggende til nogen andre rydder den op eller falder i den. Min glæde bliver en andens problem. Og det er dybest set det mest foragtelige ved hele fænomenet: At man i den grad gør sig skyldig i at tage andres hjælp for givet og baserer sin egen luksus på andres indsats. Skatteundragelsesdebatten er principielt den samme, selv om den er flere lag dybere og mere provokerende at diskutere. På denne bagvendte måde har jeg måtte sande, at det kan være MIG, der lærer min garnfetischisistiske datter at rydde op efter sig, så hun kan vænne sig til, at ingen andre gør det beskidte arbejde for hende. Forhåbentlig vil det også give hende så meget samfundssind, at når man taler om at rydde op i verden, at hjælpe med at gøre vores planet til et bedre sted at være, vil hun også føle at det lige så godt kan være hende, der gør det beskidte arbejde.